Sådan vælger I den rette bryllupsfotograf

Googler du bryllupsfotograf så popper den op med ca. 220,000 resultater – hvilket kan gøre det ret uoverskueligt at finde ud af hvem man skal vælge – og fravælge. Så dette blogindlæg er lidt hjælp til jer der står og skal vælge den rette bryllupsfotograf til jeres bryllup:

 

Er min fotograf amatør, professionel eller semi-professionel?

Hjemmesiden ser fin ud, portrætterne ser fine ud – men hvordan kender jeg forskel på det ene og det andet? Det kan være svært, der findes knap så dygtige fotografer med flotte hjemmesider – og virkelig dygtige fotografer med hjemmesider der ligner et levn fra 90’erne. Og en masse der i mellem.

  • Tjek om fotografen har et CVR nr

Et CVR nr er ikke garanti for noget, det kan oprettes på fem minutter og er gratis. Men de færreste amatører / semi-amatører er CVR registrerede – husk at du altid på cvr.dk kan se hvor længe en virksomhed har eksisteret, om vedkommende har andre virksomheder, konkurser eller andet.

  • Spørg fotografen

”Hvor mange bryllupper har du fotograferet?” ”Hvor længe har du været i gang?” Simple spørgsmål som bringer jer tættere på en viden om jeres fotograf, hvor længe vedkommende har fotograferet og erfaringsniveau.

  • Bed om at se flere portrætter

Vi fotografer vil gerne se så ”pæne ud” som muligt – så vi viser jo naturligvis kun de bedste portrætter frem … men vi har jo resten liggende. Bed om at få lov til at se 3-4 bryllupper igennem. Det giver jer en meget god ide om det blot er nogle ”heldige pletskud” eller om det er en dygtig fotograf.

Budget:

Alle brudepar har et budget der på en eller anden måde skal overholdes – nogle har et stort budget, andre har et lille budget. 

Er gode bryllupsportrætter vigtige for jer, men budgettet stramt –  så vælg i stedet for ”Onkel Ole’s nabos kammerat” stadig en professionel fotograf, men en af de mindre pakker – så er der bedre chancer får I får portrætter I vil elske resten af livet.

Jeg anbefaler at man finder ud af om bryllupsportrætter er vigtige og noget man vil prioritere. De gode portrætter er oftest dem man bruger som takkekort, i sit album, hængt op på væggen. 
Er man på et yderst begrænset budget, men stadig prioritere fotografering kan man jo ønske sig gavekort til fotografen (også inden brylluppet, i f.eks. jule- eller fødselsdagsgave).

Her hos Pinkstudio starter pakkerne ved 15.000 kr – dette er inklusive et 30 siders håndbundet bryllups album med jeres portrætter – webfiler og slideshow fra jeres bryllup – særligt designet til jer.

 

Hvad får I for pengene

Her er igen noget af en jungle – priserne varierer en hel del, men hvad man får for pengene varierer også – så hvis du er i tvivl, så spørg indtil hvad er det du får – så du ved hvad du betaler for.

Nogle fotograferer leverer et halvfærdigt produkt, og så står du med en gør-det-selv løsning efterfølgende. Du får filerne leveret, og så skal du selv stå for fremkaldelse. For nogle lyder dette meget fristende, desværre er det ofte sådan at portrætterne bliver liggende på en CD i skuffen, eller endnu værre på computeren, der brænder sammen og så er filerne væk. Andre får dem fremkaldt, dog uden at vide der er markant forskel på kvalitet, farver og holdbarhed fra sted til sted – du har ingen support når du skal vælge om de skal være matte, blanke, beskæringer – og dine klagemuligheder hvis resultatet ikke bliver som ønsket er meget dårlige. Det kan virke som den billige løsning, og det er det selvfølgelig også hvis blot portrætterne bliver på CD’en i skuffen.

Andre fotografer tilbyder et færdigt produkt, dvs. at du efter fotograferingen får muligheden for at bestille album, print, takkekort, rammer osv. Dermed modtager du et helt færdigt produkt – portrætter der er klar til at hænge på væggen. Portrætter der er optimeret til den størrelse du ønsker – den form for fremkaldelse du ønsker. Så er du sikret kvalitet, beskæring – og har i øvrigt bedre klagemuligheder hvis ikke produktet lever op til dine krav.

Hos Pinkstudio har jeg nøje udvalgt leverandører af både fotoalbum, takkekort og print. Helt naturligt følger der er et opfølgningsmøde med, hvor jeg hjælper jer med at udvælge jeres favoritter og finde den printform der matcher jer og jeres portrætter bedst muligt. Professionel vejledning fra start til slut gør at I får præcis de minder fra jeres dag som I drømmer om.

Kemi og stil:

Til syvende og sidst er det vigtigt I har god kemi med jeres bryllupsfotograf – og at jeres fotograf forstår hvilken stilart det er I gerne vil have og kan levere dette eller kan henvise til andre der mestrer jeres stilart bedre.

Så ring til fotografen, tal med vedkommende, book et uforpligtende møde og tal med fotografen, besøg deres studie og få på den måde et indblik I om vedkommende er noget for jer. De skal trods alt følge jer ret tæt på jeres store dag, så kemien er vigtig.

Vi fotografer kan nævne et hav af stilarter, kalder dem forskellige ting – I behøver ikke at vide hvad jeres stilart hedder – men find nogle eksempler, f.eks på pintrest – og vis dem til fotografen og fortæl det er i denne stil I ønsker.

Hos Pinkstudio er service vigtigt – så har du spørgsmål om bryllupsfotografering – også selvom du vælger en anden fotograf, så kontakt mig endelig på angelina@pinkstudio.dk eller tlf. 31 13 87 21 jeg guider og vejleder gerne.

Se vores andre guides: Undgå pletter på tøjetTre hurtige til flotte portrætter fra kirkenHvad spiser en fotograf?Vejledning til Brudebuketten