Gæsteblog: 5 tips til at blive stærk nok til at bære din brud over dørtærsklen

Ugen gæsteblogger er Flemming Jøns Hougaard.
Personlig træner, Fysioterapeut og medejer af Odense Funktionel Træning, Klinik for personlig træning og fysioterapi der giver dig fem gode råd til at komme i form inden din bryllupsdag.

Pinkstudio by Angelina Devine Rikke-og-Mikkel-739 Gæsteblog: 5 tips til at blive stærk nok til at bære din brud over dørtærsklen Bryllup Nyheder

Dit livs form!

Før i tiden handlede forberedelserne til et bryllup primært om at finde det perfekte sted, købe et lækkert jakkesæt og selvfølgelig støtte sin kommende brud i alle de ting, hun altid har gået og drømt om.

Men i dag er der tilføjet endnu et punkt på tjeklisten, inden man er klar til at sige ”JA” til hinanden – MAN SKAL VÆRE I SIT LIVS BEDSTE FORM.

Dette blogindlæg handler derfor om at blive STÆRK som en okse, uden at bruge ALT sin tid i træningscenteret.


    De fem tips!

      • Kom godt fra start!

        Selvom de fleste, der starter på et træningsprogram, ville have godt af noget kyndig hjælp, er det op til et bryllup altafgørende at få den korrekte vejledning ved f.eks. at hyre en ”god” personlig træner. Men vær på vagt, når du står over for valget af din kommende coach. Personlig træner er nemlig ikke en beskyttet titel, og det er langt fra alle såkaldte selvudlærte personlige trænere, der har nok erfaring eller adækvat uddannelse til at hjælpe dig bedst muligt videre. Årsagen til, at du har brug for en personlig træner er, at du skal nå dit mål inden for en bestemt dato. Derfor skal du være sikker på, at du får mest muligt ud af den tid, du investerer i at opnå dit mål.

      • Sæt realistiske mål!

        Et bryllup er en helt speciel motivationsfaktor, som bestemt skal udnyttes til fulde. Dette er den dag, hvor du er i centrum. Du skal være en stærk klippe for din brud, en hun kan læne sig op ad og føle sig tryg ved. Tidshorisont og mål skal hænge sammen! Desto længere tid du afsætter, desto mere kan du opnå. Anbefalingen lyder normalt på, at man skal starte sin træning 6 måneder før den store dag. Dette er en tidshorisont, hvor du kan opnå helt fantastiske resultater med din træning. Har du kortere tid til brylluppet, så frygt ej. Med en individuelt tilpasset træningsplan og korrekt vejledning, kan du stadig opnå rigtig flotte resultater, selvom du først starter 3 måneder før bryllupsdagen.

      • Brug de såkaldte ”Konge-øvelser”

        Men hvordan skal du så træne? Dette afhænger selvfølgelig også af hvilke mål du har sat dig. Men når det kommer til valget af øvelser, er der ingen tvivl! Skal du have mest mulig ud af din styrketræning, skal du fokusere på de store flerledsøvelser, også kaldet ”konge-øvelser” i træningsmiljøet. – Squat – Dødløft – Bænkpres – Bent Over Row – Military press Hvad angår repetitioner og sæt, går man ikke helt galt i byen med 3 sæt af 6-12 repetitioner ved de øvelser, man vælger at træne den pågældende dag. Der er ingen grund til at gøre, som så mange andre, og vælge øvelser efter tombolaprincippet, eller overvejende fortrække øvelser, som man finder sjovest eller mindst hårde. Dette giver simpelthen ingen mening. En ting er helt sikkert, du kommer ikke sovende til en stærk krop!

      • Korrekt teknik frem for alt!

        Teknik, teknik, teknik……! Det er ikke nødvendigvis ham, der løfter tungest, der får de bedste resultater. Regel nr. 1, når man går ind i et træningscenter er, at lade sit ego blive i omklædningsrummet. Du skal ikke fokusere på, hvad de andre ”måske” tænker om dig. Det eneste, du skal fokusere på er, at lave øvelserne med så god teknik, som overhovedet muligt. Korrekt teknik handler om at maksimere træningsbelastningen på de ønskede muskelgrupper på den sikreste måde. Tager du ikke teknikken seriøst, er der risiko for, at du ikke får den ønskede effekt af øvelsen, samt sætter en ende for dit mål ved at få en skade under træningen. Ondt i ryggen, eller en overrevet muskel er bestemt ikke optimalt, hvis du skal gøre dig forhåbning om at løfte din brud så overbevisende, at hun føler sig let som en fjer!

      • Brug en træningsdagbog

        Om du vælger at gøre brug af en personlig træner eller ej er helt op til dig, men uanset hvad dit valg falder på, er det en stor fordel at bruge en såkaldt træningsdagbog. Det første, der skal gøres er, at du skal have lavet et træningsprogram, der passer til dig og dine mål. Der er mange måder at gribe det an på, men hvis ikke du vil bruge al din tid i træningscenteret, så hold dig til helkropstræninger af ca. 1 times varighed 3 gange om ugen. Gør det til en rutine at planlægge din træning forud, f.eks. mandag, onsdag og fredag. Hold weekenden fri og nyd den med din kommende kone. De resultater, du opnår ved træningen op til jeres store dag, vil oftest være meget nemme at vedligeholde og kan være kickstarten til en ny og sundere livsstil. Når du først har opnået dit mål, er det ikke svært at fastholde det, men det er rejsen dertil, der kræver en helhjertet indsats. Mangel på tid er ingen undskyldning for ikke at komme i gang med en sundere tilgang til livet. Du skal blot lægge en plan, holde dig til den og konstant søge fremgang i din træning, så er der ikke grænser for, hvad du kan opnå, hvis bare viljen er med dig.

      Pinkstudio by Angelina Devine træning Gæsteblog: 5 tips til at blive stærk nok til at bære din brud over dørtærsklen Bryllup Nyheder
      Pinkstudio by Angelina Devine træning-4 Gæsteblog: 5 tips til at blive stærk nok til at bære din brud over dørtærsklen Bryllup Nyheder
      Pinkstudio by Angelina Devine træning-3 Gæsteblog: 5 tips til at blive stærk nok til at bære din brud over dørtærsklen Bryllup Nyheder
      Pinkstudio by Angelina Devine træning-2 Gæsteblog: 5 tips til at blive stærk nok til at bære din brud over dørtærsklen Bryllup Nyheder
      Book Flemming til personlig træning:
      Mail: oftdanmark@gmail.com
      Tlf. 50 94 55 91

      Om Flemming


      Flemmings har følgende baggrund for at skrive dette blogindlæg:

      Flemming er medejer af OFT Danmark, som er placeret i Odense. Her arbejder han til dagligt som Personlig Træner & Fysioterapeut.

      Flemming er også tidligere Oversergent i Hæren, og har over 10 års hands-on- erfaring med træning af civile og professionelle soldater som Militær Fysisk Træner.

      Kontakt:

      Mail: oftdanmark@gmail.com
      Tlf. Flemming Nielsen: 50 94 55 91

      Pinkstudio by Angelina Devine Flemming Gæsteblog: 5 tips til at blive stærk nok til at bære din brud over dørtærsklen Bryllup Nyheder
      Mangler i bryllupsfotograf? Book et uforpligtende møde på tlf. 31 13 87 21