GÆSTEBLOG: 4 typiske fejl til bryllupper og hvordan du undgår dem

Denne gæsteblog er skrevet af Mikael Falck. Mikael har spillet op til fest siden 2008. Med erfaring fra mere end 100 bryllupper, belyser han i denne blog de 4 typiske fejl til bryllupper og hvordan du undgår dem.

”Ikke to bryllupper er ens”

For at give et eksempel, så har jeg været på Gørdinglund herregård til de første otte bryllupper, men selvom det er samme sted og oftest samme madleverandør der kommer, så er festerne bare ikke det samme.

Jeg er imponeret over, at man som brudepar kan tænke så forskelligt hvad angår planlægning, borddækning og hvad der ellers kan være, men det er dét, der gør festen unik og med sit helt eget særpræg af jeres specielle dag.

God mad, drikkevarer, samt det sted hvor festen afholdes og glade gæster er nogle af de vigtigste ben i en god fest. Men det er musikken der sætter stemningen og som sætter gang i festen.

En stor beslutning er musikken som skal vælges - og det er ikke så nemt, som brudepar har I rigtig mange valgmuligheder. Det kan være alt fra et band der skal komme og spille, en professionel og erfaren DJ, men det kan også sagtens være en spotify-liste på et par højtalere i hjørnet. Det er kun jer som brudepar der ved, hvordan I ønsker festen og stemningen skal bygges op på jeres store dag.

Festerne er aldrig de samme, men det er typisk disse 4 fejl jeg ser til bryllupper.  Det er nogen som de fleste slet ikke tænker over - og hvorfor skulle man også det? Det er jo ikke brudeparret der har været til over 100 bryllupper og ovenikøbet lagt mærke til disse.

De 4 typiske fejl til bryllupper og hvordan du undgår dem:

  • Musikken er placeret lige bag brudeparret.

    I som brudepar, vil ofte blive fotograferet en del gange under jeres middag, af både gæster og jeres fotograf. Hvis musikken står lige bag jer, vil det være i baggrunden på alle jeres stemningsportrætter – med en musiker der stjæler en del af opmærksomheden.

  • Oldefar er placeret klos op ad højtaleren.

    Yngre mennesker hører bedre, og kan sagtens håndtere at tale sammen imens der er baggrundsmusik. Dette kan dog godt være en større udfordring for den ældre generation. Derfor anbefaler jeg at tage hensyn i bordplanen til de voksne i deres bedste alders placering, i forhold til musikken – desto længere væk fra musikken, desto bedre.

  • Forkert eller intet valg af toastmaster.

    En god toastmaster giver et godt bryllup. Nogle brudepar føler ikke de vil lægge så meget pres på én person, men de fleste ser det som en ære at få den udfordring. Samtidigt gør det at I, som brudepar kan slappe af og nyde festen. Vælg en toastmaster der er god til at holde orden, overblik og måske endda også en smule kommanderende. Toastmasteren skal holde styr på at personalet omkring jeres fest er informeret om de indslag de kommer, så det bliver tilpasset med køkken, fotograf og musik. På den måde får I en skøn fest hvor tingene glider, musikken spiller på de rigtige tidspunkter, ingen får kold mad og I får de bedste portrætter fra jeres store dag.

  • Placering af natmaden.

    Hvis I ønsker at natmaden i stedet for et slutpunkt skal være det der giver ekstra energi til endnu flere timer på dansegulvet, så er det vigtigt at natmaden ikke bliver placeret centralt i lokalet. Placer den i et hjørne et sted, så dansegulvet stadig er frit og der ikke bliver lagt op til at det skal sluttes. Husk at tjekke med jeres feststed om der er et sluttidspunkt og om dette kan forlænges, hvis det ønskes.

To gode råd fra en erfaren DJ:
  • Hvor længe skal musikken vare?

    Skal musikken være i 10, 8, 4 eller kun 2 timer? Det er vigtigt, at I tænker på hvad I får mest ud af og hvad fordelen vil være imellem de fleste. Jeg anbefaler altid 8 timers musik (typisk 18 - 02), hvor man så laver en aftale om at man altid kan fortsætte festen hvis der er behov for det. Dette gør jeg, fordi man både som musiker mærker stemningen under festen imens I får mad, man kan spille med på festsange og underholdningen hvis der skulle være behov for det, og noget af det jeg syntes er en kæmpe fordel er; at man ikke skal komme ind under en vigtig tale eller hovedretten for at stille sit udstyr op og forstyrre jeres festaften med ramlen og skramlen af udstyr, test af højtalere og mikrofon, imens moster Ulla er ved at synke sit stykke kød eller står og holder en fantastisk tale. Udover det, er det også vigtigt med et sluttidspunkt som kan rykkes, for selvom I tænker nu, at I fester i hvert fald til den lyse morgen, så skal I huske på, at I har været i gang siden formiddag, der er en travlt tidsplan og I er festens midtpunkt - det er sjældent at energien kan holdes hele natten lang, så hellere være sikker på, at I altid kan sikre jer en time eller 4 mere på selve aftenen.

  • Det er JERES fest

    Nyd jeres planlægning, og planlæg kun efter jeres ønsker for hvordan jeres store dag skal være - for det er en dag som I skal kunne tænke tilbage på hele jeres liv og få en lille optur over, hver gang.

Jeg håber at mine erfaringer vil være en stor hjælp for jer, som brudepar, når I planlægger jeres store dag. Jeg arbejder ved TEG Disco, som er et eventfirma der gør alt for at sikre jer som brudepar, både med gode råd som vi gerne deler ud af, men også at sikre jer en professionel DJ der er en del af et fast team, som har den erfaring som I skal bruge til at kunne veksle musikken mellem både de unge og de ældre til festen.

Rigtig dejlig planlægning og skønt bryllup når I når dertil.

Mvh
Mikael Faclk
TEG Disco

Mere om Mikael og TEG Disco:

Pinkstudio by Angelina Devine mikael GÆSTEBLOG: 4 typiske fejl til bryllupper og hvordan du undgår dem Nyheder

Mikael Falck
Event Manager & Dj
Telefon: 30 13 07 66
E-mail : mf@teg.dk

Trane Entertainment Group
Tlf. 72 65 58 05 (Døgnbemanding)
Adresse: Glarmestervej 4, 6710 Esbjerg
Web: www.teg.dk  Email : info@teg.dk

Pinkstudio by Angelina Devine teg GÆSTEBLOG: 4 typiske fejl til bryllupper og hvordan du undgår dem Nyheder

Du kan læse meget mere på www.teg.dk

Se flere tips og inspiration til bryllupper: Bryllups blog
Mangler I bryllupsfotograf? Book et uforpligtende møde på tlf. 31 13 87 21