Til Open by Night (26/8) ønsker jeg at lave en portrætudstilling fra vores dejlige kvarter - så jeg skal bruge eventyrlystne Skibhusbørn - der vil hjælpe mig med at finde de flotteste steder i vores kvarter til smukke portrætter.
Hvad jeg skal bruge - og hvad I får.
Jeg skal bruge:
Ikke-generte børn (det må godt tage 5-10 minutter at tø op - men dem der skal bruge længere tid er ikke velegnede til at stå model)
Børn der er store nok til at kunne forstå simple opgaver (stå her, sid der, kig herhen etc.)
Børn der (for det meste) er samarbejdsvillige.
Børn der kan komme til fotografering d. 14/7 og/eller d. 22/7 i tidsrummet 6-18 (hvert barn får deres egen time til fotografering, men der kan ikke vælges tider, så man skal kunne hele dagen)
Børn der har (eller kan skaffe) ensfarvet tøj, altså uden mønstre, striber, tekst og dinosaurer på)
Børn fra Skibhusområdet
Som (forældre til) model får I
En gratis fotografering
En sjov oplevelse
Et stk håndlavet kvalitetsprint i 13x18
Muligheden for at tilkøbe flere portrætter, hvis I ønsker det (se prislisten herunder)