GÆSTEBLOG: Good morning

Ugen gæsteblogger er Camilla Søgaard – Camilla laver en blogserie på 12 afsnit om hvordan man kommer af med de stædige kilo – fra frieriet frem til hvordan man fastholder vægttabet når bryllupsrejsen er overstået.

Camilla er centerleder, uddannet fitnessinstruktør og kostvejleder.

Vi er nået til sjette del, i denne 12 måneders serie. Har du ikke læst de første kapitler, kan disse læses her: Vi Fem dårlige vaner – Tre træningsformerStram opBeliggenhed, Beliggenhed, Beliggenhedkosten og vægttab

Som jeg nævnte i mit sidste indlæg, skal vi i dag kigge på MORGENMAD!

Morgenmad er et af de vigtigste måltider, hvis du spørger mig. Din krop har hele natten ligget i faste og skal derfor have et godt og solidt måltid, til at starte dagen ud med.

Udover at starte ud med et solidt morgenmåltid, så start din dag med at drikke et glas vand eller to. Som sagt, har din krop ligget i faste hele natten. Så den har brug for at blive hydreret og få noget næring.

Som lovet, får i to af mine YNDLINGS morgen måltider her om sommeren.

Smoothiebowl

Ingredienser

– 2 frosne bananer

– 40 gram spinat

– 3 håndfuld frosne bær (Jeg brugte blandingspakken med både brombær og hindbær)

– 2-3 dl mandelmælk (Komælk kan også bruges)

– Topping i form af: Kokos, bananer, græskarfrø, solsikkekerner, nødder eller andet.

Fremgangsmåde:

  • Tag de frosne bananer op af fryseren og blend sammen med øvrige ingredienser (udover det til topping)

  • Konsistensen skal være en smule tykkere end en normal smoothie

  • Hæld det i en skål

  • Pynt med dit valgte topping

Proteinpandekager

Ingredienser

– 1 banan
– 1 scoop proteinpulver (Jeg plejer at bruge vanilje eller chokolade smag)
– 1 tsk vaniljepulver (Kan undlades)
– Et lille nip salt
– 2 æg
– 30 gram havregryn

Fremgangsmåde:

  • Blend alle ovenstående ingredienser til dejen er ensartet.

  • Opvarm en pande ved middelvarme

  • Put lidt smør eller kokosolie på panden

  • Hæld dejen forsigtigt op på panden og lav 3-4 mellemstore pandekager og bag dem så de er gyldne på begge sider.

  • Top pandekagerne med skyr, frugt, lidt nødder, kokos eller hvad du bedst kan lide.

Jeg håber at disse to LÆKRE sommerlige morgenmad eksempler, kan giver jer lidt inspiration til at prøve nye opskrifter.
Har du brug for mere inspiration til morgenmad, så kan du altid hoppe ind på min gamle blog http://mitsundejeg.bloggerspoint.dk og finde en masse lækre opskrifter til alle lejligheder.

Pinkstudio by Angelina Devine Rikke-og-Mikkel-646 GÆSTEBLOG: Good morning Bryllup Gæsteblogs Nyheder
Book Camilla som din sundhedsvejleder.
Brug koden “pinkstudio15” og få 15% rabat på kostplaner, træningsplaner eller forløb (Koden gælder til og med 31/1 – 2020)

Læs mereBesøg hjemmesiden Kontakt CamillaSend en email

Om Camilla og hendes gæsteblog-serie


Camilla Søgaard:

Mit navn er Camilla. Jeg er uddannet kostvejleder og personlig træner. Jeg har derudover arbejdet som blogger og selvstændig kostvejleder under navnet sundhedsvejlederen, de sidste par år. Nu er jeg centerleder i et odenseansk fitness center. Jeg har størstedelen af min barndom været undervægtig. Da jeg blev 15, boede jeg i USA, hvor jeg blev overvægtig. Da jeg ét år senere tog tilbage til Danmark, vejede jeg nær de 100 kg. Jeg fik derfor interessen for træning og kost – og hvad det gør for kroppen. Jeg fik kæmpet mig igennem en lang hård kamp og stod her sidste år på scenen i kategorien Bikini Fitness, til newcomers i bodybuilding.

OM DENNE SERIE

I vil de næste mange måneder, få et indblik i det at tabe sig, holde vægten og få et sundere og bedre syn på kost og træning. Samtidig vil jeg i denne serie, sætte det sammen med at – DU SKAL GIFTES! Jeg tager emner op, som jeg ved alle  brude enten stresser over eller tænker på. Vi vil i denne serie have fokus på de store begivenheder i hele “forlovelse perioden” og sætte dem sammen med sundhedsrelateret emner. Lyder det sjovt? Så følg endelig med. Hver måned tager jeg et nyt emne op.

GENERELT
Instagram: @sundhedsvejlederen
Hjemmeside: www.sundhedsvejlederen.dk

Alle der bestiller kostplaner, træningsplaner eller forløb, får 15% ved brug af koden “pinkstudio15”. (Koden gælder til og med 31/1 – 2020)

Pinkstudio by Angelina Devine camilla GÆSTEBLOG: Good morning Bryllup Gæsteblogs Nyheder
Mangler i bryllupsfotograf? Book et uforpligtende møde på tlf. 31 13 87 21